Deltag som observatør

Har du lyst til at følge klimaborgersamlingens arbejde tæt på, så kan du tilmelde dig som observatør.

Alle, der har en interesse i klimaborgersamlingens arbejde, kan tilmelde sig som observatør. Som observatør bliver du inviteret inden for til borgersamlingen og kan kigge med. Du må ikke involvere dig i borgersamlingen og du må ikke tage billeder. Til gengæld får du indsigt i det unikke arbejde, der kommer til at udspille sig henover efteråret i Gentofte Kommune.

Sådan bliver du observatør
Vil du være observatør på en eller flere af samlingerne, så send en mail til bæredygtighedskonsulent Pia Staalgaard på psta@gentofte.dk og skriv, hvornår du gerne vil deltage og hvorfor. Det skal bare være et par linjer. Du vil modtage en bekræftelsesmail. Du skal selv medbringe mad og drikke til dagen.